Ved vejs ende ligger der en grube..

I torsdags fik vi gravet profilgrøften færdig, og helt ud i enden kom der selvfølgelig en grube, altså en lidt større nedgravning. Det er lidt ærgeligt, at gruben ligger sådan, at det maksimalt kun er en 1/4 af den, der er synlig i fladen. Den tegner sig som en næsten helt sort plet i det fine hvide sand i profilgrøftens bund. Den er så overlejret af næsten 2 m muld og 1 m opfyldsjord. Det bliver spændende at undersøge om den indeholder fund, men den kan desværre nok ikke udgraves i sin fulde udstrækning. Jordprofilet skal også først tegnes og registreres inden vi kan komme til at “pille” i den. På fotoet nedenfor kan man se den sorte grube bag ved Uffe ser er igang med at studere lagfølgen.

Grube

Ellers kom der ikke rigtig nogle fund på de sidste meter af grøften, bortset fra endnu flere egestammer. Det er dog også rigtig godt at finde så mange af dem.  Det er usædvanligt at finde så mange træstammer fra egetræerpå en lokalitet, der er så gamle som dem vi finder. Vi kender selvfølgelig endnu ikke der alder men vi regner umiddelbart med at det er egetræer der er døde og efterfølgende væltet i forbindelse med en af havstigningerne for 5500-7000 år siden. 

Stammerne udgør en slags vidensbank, der er vigtig for forbedring af den såkaldte dateringsgrundkurve indenfor dendrokronologi. Dendrokronologi kaldes også årringsdatering, og på siden Dendrokronologi kan man læse mere om denne metode.

Fredagen gik med at Uffe og jeg rensede profil af til fotografering. Vi havde også besøg af Christian Adamsen fra Skalk, der jo er et historisk og arkæologisk tidsskrift men som også har et dendrokronolgisk laboratorium. Han var forøvrigt også forbi i tirsdags i denne uge. Han var der for at save prøver ud af stammerne til dendrodatering. Arbejdet med at save prøverne ud er hårdt arbejde, for de fleste stammer er meget godt bevaret. Alt i alt blev det en lidt hektisk dag men heldigvis var vejret jo forrygende.

Reklamer

One Response to Ved vejs ende ligger der en grube..

  1. […] i felten var at få undersøgt gruben i den sydligest del af vores hovedgrøft (kort omtalt i Ved vejs ende ligger der en grube). Vi havde forsøgt at få afklaret dens størrelse i fladen ved at grave en smal grøft ind i den […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: