En dag med havearbejde ved Esklundsvej 1

22. november 2009

Så kom vi igang med den afsluttende del af prøvegravningen ved huset på Eskelundsvej 1. Dårligt vejr og generel travlhed i andre projekter havde forsinket arbejdet en smule. Denne fredag morgen viste november vejret sig fra sin smukkeste side med flot solskin og ingen vind. Med en lille gravemaskine tog vi fat på det, der ved først øjekast måske kunne ligne havearbejde i forbindelse med et Hokus Krokus tv-program, men som altså var en arkæologisk prøvegravning. Det skal da også siges at haven var i en nydelig stand med mange fantasifuld og smukke detaljer, se f.eks. fotoet nedenfor

Den første del af prøvegravningen, som vi foretog i maj 2009, havde givet os nogle vigtige oplysninger. Den væsentligste var at der ikke har været en naturlig vandpassage sydøst om Eskelundbakkeøen som vi oprindeligt antog. En enkelt kogegrube og et par enkelte stolpehuller antydede endda, at der har været tørt nok til en bosættelse på arealet. Nu skulle vi have afklaret om der eventuelt kunne påvises bosættelse inde på selve ejendommen Esklundsvej 1. Der kunne også være tale om spor efter et overgangssted fra bakkeplateauet ved Kongsvang til Eskelundsbakkeøen eller måske en gravet kanal mellem Århus Åens løb og bassinet hvori Gåsemosen er dannet.

Den korte historie er, at vi hverken fandt spor efter bosættelse, overgangssted eller gravet kanal indenfor undersøgelsesområdet.  Lidt kedeligt måske, men for os arkæologer er det alligevel brugbare resultater. Vi havde nogle hypoteser og dem fik vi aflivet. Selvfølgelig fandt vi lidt, det gør vi altid. Mest skår fra flasker og porcelæn, samt fliser og koksstykker. Intet af dette var særlig gammelt. Jeg gætter på at det er fra midten af forrige århundrede. Affaldet var gravet ned i haven i noget der lignede et lidt primitivt dræn.

I en søgegrøft på arealet nord for huset, op mod Brabrandstien, var der dog en smal nord-sydgående grøft som så noget gammel ud.  Der var tale om en spidsbundet grøft der ser håndgravet ud. Der var ikke rigtig nogle daterende fund i det stykke af grøften som vi havde fremme i vores søgegrøft. Det kan have været en drængrøft fra 1800-tallet der kun har fungeret i kort tid, men den også sagtens være ældre.

Resultatet betyder at området omkring ejendommen på Eskelundsvej nu kan frigives til det videre anlægsarbejde i forbindelse med vejbyggeriet. Nu gælder det boldbanerne.


Næste etape: Boldbanerne.

16. november 2009

I denne uge går vi igang med at grave på boldbanerne. Vi forventer at det bliver en lidt mindre omfattende prøvegravning på en til to uger, men er forberedt på at det godt kan blive mere omfattende. November vejret er ikke lige det mest ideelle at foretage prøvegravninger i. Lyset er dårligt, det regner og det er koldt. Men det skal nok gå – siger vi og sender en stille bøn til vejrguderne om bedre vejr.

Inden vi for alvor går i gang, har vi dog lige et lille hængeparti inde ved Eskelundsvej, som vi skal have gjort færdig. I maj prøvegravede vi lige vest for ejendommen Eskelundsvej 1. Bortset fra en enkelt kogegrube/jordovn og et par stolpehuller fandt vi dog ikke noget der. Vi fik dog en vigtig information ud af undersøgelsen. Det ser ikke ud til at der har været fri passage for havet øst om Eskelundsøen. Det formodede vi nemlig inden vi gik i gang.

Nedenfor ses et foto fra prøvegravningen i maj. I forgrunden kan man lige ane kogegruben som en samling sten. Ellers er det nok vejret og de grønne farver man lægger mærke til – og ikke mindst længes efter.

Søgegrøft ved Eskelundsvej

Inden vi helt frigiver området hen til boldbanerne, vil vi lige forsøge os med en eller to søgegrøfter inde i haven ved huset på Eskelundsvej 1.  Det skulle dog ikke tage mere end en dags tid.


Hullet fyldes op

3. november 2009

I denne uge er feltarbejdet for alvor afsluttet. Vi har fået undersøgt de sidste ting, og nu er feltet ved at blive fyldt op igen med opfyldsjorden vi gravede væk inden vi gik i gang. Heldigvis er det ikke det hele der skal tilbage.

En af de sidste abejdsopgaver vi havde tilbage i felten var at få undersøgt gruben i den sydligest del af vores hovedgrøft (kort omtalt i Ved vejs ende ligger der en grube). Vi havde forsøgt at få afklaret dens størrelse i fladen ved at grave en smal grøft ind i den sydlige feltafgrænsning. Det blev dog hurtigt lidt for besværligt og farlig. I stedet anvendte vi gravemaskinen til at grave et hak ind i feltafgrænsningen, så vi kunne frilægge gruben. Operationen lykkedes da også som det ses på nedenstående foto.

pic2

Man kan se at kanten af nedgravningen bølger lidt. Det må skyldes redskabet man har gravet gruben med, formodentlig en træspade. Det samme fænomen har man  iagttaget ved jernaldertørvegrave. Ved disse synes de enkelte bølger dog at være lidt smallere, så bladet på træspaden man har anvendt ved gravningen af denne gruben, må have været bredere end dem man anvendte til at grave tørv med.  

Fyldet i gruben gav dog ikke mange svar på hvorfor den blev gravet. Som tidligere nævnt er den gravet ned i et område med mange kildevæld. I selve fylden kunne vi også se at vandet har piblet op i fylden og dannet “lommer” af fint lyst sand (se eventuelt flere foto i Grubegalleriet). Derfor er det nærliggende at antage at kilderne var årsagen til at man gravede gruben. Man ville skaffe sig vand og gravede en brønd.

Problemet med denne tolkning er at man så ville forvente at der var en brøndforing nede i gruben. Altså enten en vidjefletning af grene langs kanten eller nogle planker så kanterne af gruben ikke skred sammen. Vi fandt ikke sådan noget i gruben. Der var godt nok nogle grene og kviste i grube men det lå helt rodet sammen i midten af fylden. 

Omvendt var fylden mellem grenene så let og gytjeagtig at den må være aflejret i vand. Måske har grenene fungeret som en slags prop der har forhindret siderne i at skride sammen med det samme. Så måske er den bedste tolkning af grubens funktion at den har fungeret som en brønd, men nok kun i en ret kort periode da man ikke har gjort sig den umage at lave en egentlig brøndforing.

Over gruben var der et jordlag med potteskår der kan bredt kan dateres til engang i den tidlige jernalder. Gruben må altså været gravet før dette lag er dannet. I grubefylden blev der dog fundet et bundskår af jernalderkarakter så der er nok ikke den store tidsforskel imellem grubens anlæggelse og det lag der overlejre gruben. Foruden skåret var der også et træstykke som måske har været let bearbejdet. Det ser i hvert fald ud som om der er lidt hugspor på den ene side.

Som allerede nævnt er de egentlig feltundersøgelser afsluttet. I den nærmeste fremtid skal der laves en bygherrerapport og feltregistreringerne skal samles og digitaliseres, fundene skal vaskes og gåes i gennem. Knoglerne skal bestemmes, skårene fra de forskellige mosepotter skal så vidt mulig limes sammen osv. Når der er lidt at fortælle vil det dukke op her. Lidt længere ude i fremtiden vil  de dendrokronologiske analyser og pollenanalyserne blive gennemført og forhåbentlig med gode resultater. Når der er lidt at fortælle på den front får det nok også til et par ord her på bloggen.

Snart vil prøvegravningerne på boldbanerne øst for Viby Ringvej gå i gang, dvs. engang i november. Disse undersøgelser vil man også kunne følge på denne blog. Her er de nogle af problemstillingerne at se om ofringerne fortsætter østpå – hvilket vi har en stærk formodning om at de gør – og se om der har været bosættelse på den ø der måske gemmer sig under området ved klubhuset.


Der er stadig gang i efterårsrengøringen…

12. oktober 2009

men der er nogen der roder på vores felt – os selv. Efter at vi i sidste uge, og i starten af denne uge, omhyggeligt har renset potteskår og træstammer frem, har vi brugt de sidste par dage på at udgrave forskellige fund, og til at  save skiver af træstammerne til dendroprøver. Derfor er vores før så nydelige udgravningsfelt ikke længere helt så præsentabel. Man kan alligevel godt kalde det for oprydning. Nu er det bare en anden form for oprydning vi har gang i, nemlig en oprydning i problemstillinger og arbejdsopgaver.

Rodet felt

I løbet af ugen har vi også haft besøg, bl.a. 9.b fra Viby skole. De havde aftalt at komme på besøg, for at hører lidt om hvordan og hvorfor vi graver. Det var meget hyggeligt. Af andre besøgende kan nævnes en hund og en hest. Det var dog ikke nogen af dem der kom helt ned i feltet, heldigvis.

Vi er altså efterhånden i gang med den afsluttende fase af selve feltarbejdet. Det er altid lidt hektisk. Har man husket af få registreret alt det man ville? Er der ting man mangler at tage stilling til? Er der områder vi burde gøre noget mere ved, eller vil det værer spild af tid og penge? Sådan er det altid ved afslutningen af enhver arkæologisk udgravning. Men måske især ved en udgravning af den type vi her har gennemført.  Altså en udgravning med mange jordlag der skal sammenholdes og forklares. Her er der nok lidt flere spørgsmål, som vi vil være sikker på, at vi har fået besvaret. Eller i hvert fald i det mindste taget stilling til.

Men tingene er ved at falde på plads og i næste uge afslutter vi udgravningen. Men alligevel ikke helt. For der er lige  et par ting, som først kan afsluttes, når vi igen får gravemaskine på. I uge 43 skal de dybeste dele af udgravningsfeltet nemlig fyldes op igen, så området er sikret indtil anlægsarbejdet går i gang i løbet af foråret 2010. Når vi så alligevel har gravemaskinen i gang, er der et par steder som vi skal have afdækket lidt. Bl.a. skal vi grave lidt af vores hovedprofil væk for at se om vi kan få afdækket gruben som blev omtalt d. 21. september.


Vi rydder op på fladen.

1. oktober 2009

De sidste par dage er bl.a. gået med at få ryddet op på den flade, vi gravede frem i sidste uge. Det vil sige at løs jord er blevet fjernet med håndskovl, niveauforskelle er udjævnet , og træstammerne er renset frem, så de fremstår tydeligere. Som det fremgår af fotoet nedenfor, er der da også en tydelig forskel i forhold til fotoet fra sidste uge. Nu kan man tydeligt se at stammerne har forskellig orientering og ligger ind over hinanden.

Træstammer og Renee

Man kan også se relativt mange sten på fladen, især omkring stammerne. Sten er noget af det vi holder øje med når vi graver af. Sten er nemlig et tegn på menneskelig aktivitet i mosen. Sten kan som bekendt ikke gå selv. Så for at de kan blive indlejret i tørven, skal stenenen enten kastes eller bæres ud i mosen. Vi kan da også se at en del af stenene har været anvendt som knusesten. Dvs. sten der typisk har været anvendt til at gøre overfladen på kværnstenene ru igen. Kværnstenene er dem man malede korn til mel med.  

På fotoet kan man også se Renée, Moesgård Museums pollenanalytiker. Hun er netop i gang med at udtage prøver til pollenanalyse, i en af de nye jordprofiler. Ved at udtage pollenprøver i en vertikal serie i et jordprofil, som f.eks. vores hovedprofil, kan man belyse et områdes vegetationsudvikling. Det var et af denne udgravnings centrale formål, at få lavet et godt og langt jordprofil, som kunne dokumenteres og studeres grundigt – og hvori der kunne udtages pollenprøver til en sådan analyse. Den del af vores arbejde er ved at være afsluttet. For at supplere denne hovedserie af pollenprøver, udtager vi også mindre serie af prøver andre steder. Man kan finde flere oplysninger om pollen og pollenanalyse ved at klikke her

Der var iøvrigt besøg om tirsdagen af Charlie Christensen og Morten Fischer Mortensen fra National Museets, mens Christian Adamsen fra VM trædateringslaboratoriet kom ud lidt senere for at save flere træskiver af stammerne til dendroprøver – nu med motorsav.

De næste par dage kommer til at gå med at afdække mere af fladen med gravemaskine.


Vi arbejder os ned i fladen…

27. september 2009

og  resterne af en væltet skov kommer frem af tørven. I den forløbne uge har vi primært arbejdet med at graves os ned ad, over en større flade. I tørven støder vi hele tiden på træstammer, der ligger sådan  lidt på kryds og tværs. Som tidligere nævnt er disse stammer vigtige for os, og vi prøve at lade dem ligge som vi finder dem. Det er desværre ikke alle stammerne der er eg, men især nogle af de dybereliggende stammer er ret store retvoksede egetræer, som ser rigtig gode ud til dendroprøver.

Formålet med at grave ned i fladen, er ellers først og fremmest, at se om der er konstruktioner (stenlægninger eller platforme af træ osv.) og offringer gemt i tørven. Mht. eventuelle konstruktioner i tørven er konklusionen indtil videre et ret klart nej. Vi har ikke rigtig fundet noget der kan tolkes som konstruktioner. Til gengæld er der da dukket lidt flere mosepotter op. Indtil videre har vi fundet tre, måske fire på den flade som vi har gravet på. Vi har ikke renset så meget af i fladen omkring potteskårene men det ser ud til at de fleste er ret knuste. En enkelt er dog kun repræsenteret ved det allernederste af karret. Resten ser ud til at være gravet væk ved tørvegravning på et senere tidspunkt.

Selvom det måske ser lidt hårdhændet ud, bruger vi gravemaskinen til at gå ned i fladen. Det er helt klart det hurtigste ,og den bedste metode til at få åbnet en større flade op. Når vi så støder på noget som vi vil undersøge nærmere, stopper vi med maskinen på dette sted og fortsætter videre ved siden af. Feltet kommer godt nok til at se lidt rodet ud, men det må vi råde bod på senere med håndskovl og graveske.

På  fotoet nedenfor kan man måske ane træstammerne der ligger på kryds og tværs i feltet (og måske også lidt af det omtalte roderi). Desuden kan man se Peter som nu er en del af vores lille udgravningsteam. Peter har, ligesom Uffe, stor erfaring med at grave i moser.

væltet skov


Ved vejs ende ligger der en grube..

21. september 2009

I torsdags fik vi gravet profilgrøften færdig, og helt ud i enden kom der selvfølgelig en grube, altså en lidt større nedgravning. Det er lidt ærgeligt, at gruben ligger sådan, at det maksimalt kun er en 1/4 af den, der er synlig i fladen. Den tegner sig som en næsten helt sort plet i det fine hvide sand i profilgrøftens bund. Den er så overlejret af næsten 2 m muld og 1 m opfyldsjord. Det bliver spændende at undersøge om den indeholder fund, men den kan desværre nok ikke udgraves i sin fulde udstrækning. Jordprofilet skal også først tegnes og registreres inden vi kan komme til at “pille” i den. På fotoet nedenfor kan man se den sorte grube bag ved Uffe ser er igang med at studere lagfølgen.

Grube

Ellers kom der ikke rigtig nogle fund på de sidste meter af grøften, bortset fra endnu flere egestammer. Det er dog også rigtig godt at finde så mange af dem.  Det er usædvanligt at finde så mange træstammer fra egetræerpå en lokalitet, der er så gamle som dem vi finder. Vi kender selvfølgelig endnu ikke der alder men vi regner umiddelbart med at det er egetræer der er døde og efterfølgende væltet i forbindelse med en af havstigningerne for 5500-7000 år siden. 

Stammerne udgør en slags vidensbank, der er vigtig for forbedring af den såkaldte dateringsgrundkurve indenfor dendrokronologi. Dendrokronologi kaldes også årringsdatering, og på siden Dendrokronologi kan man læse mere om denne metode.

Fredagen gik med at Uffe og jeg rensede profil af til fotografering. Vi havde også besøg af Christian Adamsen fra Skalk, der jo er et historisk og arkæologisk tidsskrift men som også har et dendrokronolgisk laboratorium. Han var forøvrigt også forbi i tirsdags i denne uge. Han var der for at save prøver ud af stammerne til dendrodatering. Arbejdet med at save prøverne ud er hårdt arbejde, for de fleste stammer er meget godt bevaret. Alt i alt blev det en lidt hektisk dag men heldigvis var vejret jo forrygende.