Pollenanalyse

De fleste kender lidt til pollen, om ikke andet så fra høfeber/pollenallergi og så selvfølgelig blomster og bierne.  Nedenfor har jeg valgt at bringe Henrik Skousens glimrende forklaring af hvad pollenanalysen handler om. Han har skrevet forklaringen som en faktaboks, i hans bog om de arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af motorvejen mellem Søften og Skødstrup nord for Århus. En bog som jeg varmt kan anbefale, især hvis man er interesseret i arkæologien i Århus området.

“Pollen eller blomsterstøv er så at sige planters sædceller. Nogle planter bestøves af insekter, andre bestøves med vindbårne pollen. Pollen er opbygget af et stof, der i iltfattige og især fugtige aflejringer kan bevares i tusindvis af år. Enhver planteart kan genkendes på dens pollen.

Pollenanalysen består i under mikroskop at artsbestemme og tælle pollen, at registrere mængdeforholdet mellem de forskellige planters eller plantegruppers pollen og under hensyntagen til planternes bestøvningsform at tegne et pollendiagram, der er et teknisk billede af vegetationen. Blot få centiliter jord kan indeholde pollen nok til at afspejle vegetationen inden for en vis afstand – i prøver fra større søer og moser fra området inden for en radius af omkring 10 km og fra små vandhuller inden for 20-30 m.

Flere pollenprøver fra forskellige lag i en aflejring kan give et detaljeret billede af vegetationsudviklingen i et område. Gennem pollenanalyser fra flere moser kan pollenanalytikerne opbygge regionale pollendiagrammer, der giver et generelt billede af udviklingen i vegetationen, siden de første planter indvandrede til landet i slutningen af den sidste istid. Der er herigennem opstillet en relativ kronologi for vegetationshistorien opdelt i ni pollenzoner, som dækker forskellige klimaperioder. Den vegetationshistoriske tidstavle er efterhånden blevet synkroniseret med de arkæologiske kulturperioder ved hjælp af c-14 dateringer. Det betyder , at et kulturskabt materiale, der findes i lag med pollen – f.eks. i en mose – kan dateres ud fra den pollenzone, dvs. den plantesammensætning, der har været på et givent tidspunkt.

Pollenanalysen har også været et vigtigt redskab til at belyse forholdene omkring agerbrugets indførelse og videre udvikling.

Pollen kan også være bevaret i gamle dyrkningslag, f.eks. under gravhøje. Pollenanalyser fra sådanne lag giver et ind blik i, hvordan vegetationen var lige omkring og under højene, da de i sin tid blev bygget. Disse lokale diagrammer kan således give indblik i plantefordelingen og den menneskelige aktivitet inden for et meget begrænset område.” Fra Henrik Skousen Arkæologi i lange baner. Undersøgelser forud for anlæggelsen af motorvejen nord om århus 1998-2007.  Moesgård Museum 2008, side 39).

Hvis man vil vide lidt mere om pollenanalyser kan man finde andre oplysninger på Moesgård Museums hjemmeside (Moesgård Museum Pollenanalyse) hvor man også kan finde frem til nogle rapporter der er eksempler på pollenanalyser. Renée Enevold har lånt mig nogle fotos af nogle af de almindeligste træpollen som man kan se ved at følge linket nedenfor

Fotogalleri af træpollen

Reklamer

One Response to Pollenanalyse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: