Der bliver arbejdet med jordprofil.

17. september 2009

De sidste par dage er gået med at studere og registrere de første 20-22 m af det jordprofil som vi har arbejdet med at grave frem i sidste uge. Efter at vi har renset overfladen af profilet af med graveske, ridser vi de væsentligste lag ind og tolker deres dannelse.

Det er et vigtigt arbejde og væsentligt for forståelsen af områdets udvikling fra slutningen af istiden og frem til i dag. Efter istiden har området sikkert været en sø men det er svært at afgører i profilet for nede i de lag, dvs. i bunden af jordprofilet, kommer der rigtig meget vand. På et tidspunkt er der så tørt at tørvedannelsen starter. Det er den naturlige udvikling for en sø uden tilløb af vand. På et tidspunkt bliver søen fyldt så meget op af organisk materiale af den går fra at være en sø (åbent vand) til at være en mose (fugtig jordbund). På et senere tidspunkt stopper denne tørvedannelse ved at havet stiger og området med Årslev Engsø, Brabrandsøen og ådalen ved Århus bliver omdannet til en dyb fjord. Helt præcis hvornår dette finder sted i det bassin Gåsemosen dannes i, ved vi ikke. Det er noget af det vi håber, at finde ud af ved at studere jordprofilet og udtage prøver til pollenanalyse (der dog er en ret langvarig proces, så resultatet kommer først meget senere). På nedenstående foto er registreringen af jordprofilet i fuld gang.

JordprofilVi har fået bestemt de knogler der blev fundet i sidste uge. Dem der blev fundet i tirsdags var fra to helt små lam, mens hundeknoglerne rigtig nok var hundeknogler. Nogle var fra en hvalp, andre fra en udvokset hund. Blandt hundeknoglerne var der dog også en knogle fra et får.


Nu med hund, træsko og en potte.

12. september 2009

Vi er stadig i fuld gang med at få etableret profilgrøften nærmest Viby Ringvej. I torsdags stødte vi på flere, relativt store tørvegrave. Disse tørvegrave ser nu ikke så gamle ud. I en af dem fandt vi f.eks. skårene af en flaske der godt nok ikke var af helt ny dato, men jo helt sikkert heller ikke stammer fra jernalderen. I en anden  fandt vi knoglerne af to hunde og overdelen af en træsko. Overdelen af træskoen er af træ, og ser altså ud til at være af en ældre type. Nedenfor ses træsko-overdelen øverst på fotoet, med kraniet og kæberne af den ene hund liggende ved en stor sten i hjørnet af tørvegraven. Da vi gravede videre dukkede der flere knogler op, bl.a. kraniet af en anden hund.

Hund og træsko

Fredag fandt vi så endelig en mosepotte, eller rettere resterne af en, for den var helt knust. Vi kunne ikke iagttage nogen nedgravning i forbindelse med potten men blot et fint helt tynd sandlag i samme niveau. Det ser derfor ikke ud til, at potten er sat ned i en tørvegrav, men at den derimod er stillet ud ovenpå tørven. Som årene er gået, er tørven så vokset henover den. Højst sandsynlig er potten allerede gået i stykker i oldtiden mens den stod på overfladen.  Hvis den er stillet ud med mad i, altså som et madoffer, har vilde dyr sikkert fået sig et nemt måltid og måske ødelagt potten da de rodede rundt med den. Det er interessant at vi fandt potten omtrent ud for det sted hvor vi fandt den nordligste af de tre mosepotter der blev fundet ved prøvegravningen. Det lover godt for næste uge. På mandag står den dog på profilafrensning, tegning og udtagning af pollenprøver. Derfor når vi nok ikke så meget længere med profilgrøften den dag. Nedenfor ses de sørgelige rester af mosepotten med profilgrøften i baggrunden.

Mosepotte


Nu er udgravningen startet.

10. september 2009

Efter en lidt rullende start med opstilling af skurvogn og hegn m.m. om mandagen, gik det for alvor løs fra tirsdag morgen, dog først efter at en del vand var pumpet væk. 

Vi er igang med at grave en profilgrøft fra udgravningfeltets nordøstligste hjørne. Vi er startet der, fordi vi formoder, at dette hjørne bliver den dybeste del af udgravningen. Ret hurtigt stødte vi på en stor egestamme der ligger med længderetningen nord-syd, altså samme vej som profilgrøften. Ved prøvegravningen fandt vi også mange egestammer, så det er ikke nogen overraskelse at vi har fundet endnu en. Men dengang var det svært at afgøre om stammerne lå i tørvelaget, altså i moselagene opstået efter at havet har trukket sig tilbage, eller om de lå i de marine aflejringer. Den stamme vi har fundet nu, ligger helt tydeligt indlejret i de marineaflejringer. På nedenstående foto, der er taget i dag, kan man se stammen i fuld længde, liggende i de marineaflejringer.

Egestamme

Allerede tirsdag blev der dog også gjort fund som måske er ofringer. I tørven blev der nemlig fundet to koncentrationer af knogler i noget der kunne ligne forhistoriske tørvegrave. Disse tørvegrave var dog meget vanskelige at udskille i tørven, bl.a. fordi der ovenpå tørven på dette sted jo har været næsten 3 m opfyldsjord der har trykket tørven sammen. Vi ved endnu ikke hvilke slags dyr knoglerne stammer fra men der er mindst to indnivider repræsenteret da der er tre skulderblade. For os almindelige arkæologer ligner knoglerne noget fra et lam eller rådyr. Vi vil dog hurtigt få et sikkert svar på hvilke slags dyr knoglerne stammer fra, når vi får museets knogleekspert Jacob Kvaiborg til at bestemme dem.  På nedestående foto kan man se den ene af knoglekoncentrationerne i tørven.

Knoglekoncentration