Vi rydder op på fladen.

1. oktober 2009

De sidste par dage er bl.a. gået med at få ryddet op på den flade, vi gravede frem i sidste uge. Det vil sige at løs jord er blevet fjernet med håndskovl, niveauforskelle er udjævnet , og træstammerne er renset frem, så de fremstår tydeligere. Som det fremgår af fotoet nedenfor, er der da også en tydelig forskel i forhold til fotoet fra sidste uge. Nu kan man tydeligt se at stammerne har forskellig orientering og ligger ind over hinanden.

Træstammer og Renee

Man kan også se relativt mange sten på fladen, især omkring stammerne. Sten er noget af det vi holder øje med når vi graver af. Sten er nemlig et tegn på menneskelig aktivitet i mosen. Sten kan som bekendt ikke gå selv. Så for at de kan blive indlejret i tørven, skal stenenen enten kastes eller bæres ud i mosen. Vi kan da også se at en del af stenene har været anvendt som knusesten. Dvs. sten der typisk har været anvendt til at gøre overfladen på kværnstenene ru igen. Kværnstenene er dem man malede korn til mel med.  

På fotoet kan man også se Renée, Moesgård Museums pollenanalytiker. Hun er netop i gang med at udtage prøver til pollenanalyse, i en af de nye jordprofiler. Ved at udtage pollenprøver i en vertikal serie i et jordprofil, som f.eks. vores hovedprofil, kan man belyse et områdes vegetationsudvikling. Det var et af denne udgravnings centrale formål, at få lavet et godt og langt jordprofil, som kunne dokumenteres og studeres grundigt – og hvori der kunne udtages pollenprøver til en sådan analyse. Den del af vores arbejde er ved at være afsluttet. For at supplere denne hovedserie af pollenprøver, udtager vi også mindre serie af prøver andre steder. Man kan finde flere oplysninger om pollen og pollenanalyse ved at klikke her

Der var iøvrigt besøg om tirsdagen af Charlie Christensen og Morten Fischer Mortensen fra National Museets, mens Christian Adamsen fra VM trædateringslaboratoriet kom ud lidt senere for at save flere træskiver af stammerne til dendroprøver – nu med motorsav.

De næste par dage kommer til at gå med at afdække mere af fladen med gravemaskine.


Der bliver arbejdet med jordprofil.

17. september 2009

De sidste par dage er gået med at studere og registrere de første 20-22 m af det jordprofil som vi har arbejdet med at grave frem i sidste uge. Efter at vi har renset overfladen af profilet af med graveske, ridser vi de væsentligste lag ind og tolker deres dannelse.

Det er et vigtigt arbejde og væsentligt for forståelsen af områdets udvikling fra slutningen af istiden og frem til i dag. Efter istiden har området sikkert været en sø men det er svært at afgører i profilet for nede i de lag, dvs. i bunden af jordprofilet, kommer der rigtig meget vand. På et tidspunkt er der så tørt at tørvedannelsen starter. Det er den naturlige udvikling for en sø uden tilløb af vand. På et tidspunkt bliver søen fyldt så meget op af organisk materiale af den går fra at være en sø (åbent vand) til at være en mose (fugtig jordbund). På et senere tidspunkt stopper denne tørvedannelse ved at havet stiger og området med Årslev Engsø, Brabrandsøen og ådalen ved Århus bliver omdannet til en dyb fjord. Helt præcis hvornår dette finder sted i det bassin Gåsemosen dannes i, ved vi ikke. Det er noget af det vi håber, at finde ud af ved at studere jordprofilet og udtage prøver til pollenanalyse (der dog er en ret langvarig proces, så resultatet kommer først meget senere). På nedenstående foto er registreringen af jordprofilet i fuld gang.

JordprofilVi har fået bestemt de knogler der blev fundet i sidste uge. Dem der blev fundet i tirsdags var fra to helt små lam, mens hundeknoglerne rigtig nok var hundeknogler. Nogle var fra en hvalp, andre fra en udvokset hund. Blandt hundeknoglerne var der dog også en knogle fra et får.


Nu er udgravningen startet.

10. september 2009

Efter en lidt rullende start med opstilling af skurvogn og hegn m.m. om mandagen, gik det for alvor løs fra tirsdag morgen, dog først efter at en del vand var pumpet væk. 

Vi er igang med at grave en profilgrøft fra udgravningfeltets nordøstligste hjørne. Vi er startet der, fordi vi formoder, at dette hjørne bliver den dybeste del af udgravningen. Ret hurtigt stødte vi på en stor egestamme der ligger med længderetningen nord-syd, altså samme vej som profilgrøften. Ved prøvegravningen fandt vi også mange egestammer, så det er ikke nogen overraskelse at vi har fundet endnu en. Men dengang var det svært at afgøre om stammerne lå i tørvelaget, altså i moselagene opstået efter at havet har trukket sig tilbage, eller om de lå i de marine aflejringer. Den stamme vi har fundet nu, ligger helt tydeligt indlejret i de marineaflejringer. På nedenstående foto, der er taget i dag, kan man se stammen i fuld længde, liggende i de marineaflejringer.

Egestamme

Allerede tirsdag blev der dog også gjort fund som måske er ofringer. I tørven blev der nemlig fundet to koncentrationer af knogler i noget der kunne ligne forhistoriske tørvegrave. Disse tørvegrave var dog meget vanskelige at udskille i tørven, bl.a. fordi der ovenpå tørven på dette sted jo har været næsten 3 m opfyldsjord der har trykket tørven sammen. Vi ved endnu ikke hvilke slags dyr knoglerne stammer fra men der er mindst to indnivider repræsenteret da der er tre skulderblade. For os almindelige arkæologer ligner knoglerne noget fra et lam eller rådyr. Vi vil dog hurtigt få et sikkert svar på hvilke slags dyr knoglerne stammer fra, når vi får museets knogleekspert Jacob Kvaiborg til at bestemme dem.  På nedestående foto kan man se den ene af knoglekoncentrationerne i tørven.

Knoglekoncentration