Hullet fyldes op

3. november 2009

I denne uge er feltarbejdet for alvor afsluttet. Vi har fået undersøgt de sidste ting, og nu er feltet ved at blive fyldt op igen med opfyldsjorden vi gravede væk inden vi gik i gang. Heldigvis er det ikke det hele der skal tilbage.

En af de sidste abejdsopgaver vi havde tilbage i felten var at få undersøgt gruben i den sydligest del af vores hovedgrøft (kort omtalt i Ved vejs ende ligger der en grube). Vi havde forsøgt at få afklaret dens størrelse i fladen ved at grave en smal grøft ind i den sydlige feltafgrænsning. Det blev dog hurtigt lidt for besværligt og farlig. I stedet anvendte vi gravemaskinen til at grave et hak ind i feltafgrænsningen, så vi kunne frilægge gruben. Operationen lykkedes da også som det ses på nedenstående foto.

pic2

Man kan se at kanten af nedgravningen bølger lidt. Det må skyldes redskabet man har gravet gruben med, formodentlig en træspade. Det samme fænomen har man  iagttaget ved jernaldertørvegrave. Ved disse synes de enkelte bølger dog at være lidt smallere, så bladet på træspaden man har anvendt ved gravningen af denne gruben, må have været bredere end dem man anvendte til at grave tørv med.  

Fyldet i gruben gav dog ikke mange svar på hvorfor den blev gravet. Som tidligere nævnt er den gravet ned i et område med mange kildevæld. I selve fylden kunne vi også se at vandet har piblet op i fylden og dannet “lommer” af fint lyst sand (se eventuelt flere foto i Grubegalleriet). Derfor er det nærliggende at antage at kilderne var årsagen til at man gravede gruben. Man ville skaffe sig vand og gravede en brønd.

Problemet med denne tolkning er at man så ville forvente at der var en brøndforing nede i gruben. Altså enten en vidjefletning af grene langs kanten eller nogle planker så kanterne af gruben ikke skred sammen. Vi fandt ikke sådan noget i gruben. Der var godt nok nogle grene og kviste i grube men det lå helt rodet sammen i midten af fylden. 

Omvendt var fylden mellem grenene så let og gytjeagtig at den må være aflejret i vand. Måske har grenene fungeret som en slags prop der har forhindret siderne i at skride sammen med det samme. Så måske er den bedste tolkning af grubens funktion at den har fungeret som en brønd, men nok kun i en ret kort periode da man ikke har gjort sig den umage at lave en egentlig brøndforing.

Over gruben var der et jordlag med potteskår der kan bredt kan dateres til engang i den tidlige jernalder. Gruben må altså været gravet før dette lag er dannet. I grubefylden blev der dog fundet et bundskår af jernalderkarakter så der er nok ikke den store tidsforskel imellem grubens anlæggelse og det lag der overlejre gruben. Foruden skåret var der også et træstykke som måske har været let bearbejdet. Det ser i hvert fald ud som om der er lidt hugspor på den ene side.

Som allerede nævnt er de egentlig feltundersøgelser afsluttet. I den nærmeste fremtid skal der laves en bygherrerapport og feltregistreringerne skal samles og digitaliseres, fundene skal vaskes og gåes i gennem. Knoglerne skal bestemmes, skårene fra de forskellige mosepotter skal så vidt mulig limes sammen osv. Når der er lidt at fortælle vil det dukke op her. Lidt længere ude i fremtiden vil  de dendrokronologiske analyser og pollenanalyserne blive gennemført og forhåbentlig med gode resultater. Når der er lidt at fortælle på den front får det nok også til et par ord her på bloggen.

Snart vil prøvegravningerne på boldbanerne øst for Viby Ringvej gå i gang, dvs. engang i november. Disse undersøgelser vil man også kunne følge på denne blog. Her er de nogle af problemstillingerne at se om ofringerne fortsætter østpå – hvilket vi har en stærk formodning om at de gør – og se om der har været bosættelse på den ø der måske gemmer sig under området ved klubhuset.

Reklamer

Nu med hund, træsko og en potte.

12. september 2009

Vi er stadig i fuld gang med at få etableret profilgrøften nærmest Viby Ringvej. I torsdags stødte vi på flere, relativt store tørvegrave. Disse tørvegrave ser nu ikke så gamle ud. I en af dem fandt vi f.eks. skårene af en flaske der godt nok ikke var af helt ny dato, men jo helt sikkert heller ikke stammer fra jernalderen. I en anden  fandt vi knoglerne af to hunde og overdelen af en træsko. Overdelen af træskoen er af træ, og ser altså ud til at være af en ældre type. Nedenfor ses træsko-overdelen øverst på fotoet, med kraniet og kæberne af den ene hund liggende ved en stor sten i hjørnet af tørvegraven. Da vi gravede videre dukkede der flere knogler op, bl.a. kraniet af en anden hund.

Hund og træsko

Fredag fandt vi så endelig en mosepotte, eller rettere resterne af en, for den var helt knust. Vi kunne ikke iagttage nogen nedgravning i forbindelse med potten men blot et fint helt tynd sandlag i samme niveau. Det ser derfor ikke ud til, at potten er sat ned i en tørvegrav, men at den derimod er stillet ud ovenpå tørven. Som årene er gået, er tørven så vokset henover den. Højst sandsynlig er potten allerede gået i stykker i oldtiden mens den stod på overfladen.  Hvis den er stillet ud med mad i, altså som et madoffer, har vilde dyr sikkert fået sig et nemt måltid og måske ødelagt potten da de rodede rundt med den. Det er interessant at vi fandt potten omtrent ud for det sted hvor vi fandt den nordligste af de tre mosepotter der blev fundet ved prøvegravningen. Det lover godt for næste uge. På mandag står den dog på profilafrensning, tegning og udtagning af pollenprøver. Derfor når vi nok ikke så meget længere med profilgrøften den dag. Nedenfor ses de sørgelige rester af mosepotten med profilgrøften i baggrunden.

Mosepotte


Nu er udgravningen startet.

10. september 2009

Efter en lidt rullende start med opstilling af skurvogn og hegn m.m. om mandagen, gik det for alvor løs fra tirsdag morgen, dog først efter at en del vand var pumpet væk. 

Vi er igang med at grave en profilgrøft fra udgravningfeltets nordøstligste hjørne. Vi er startet der, fordi vi formoder, at dette hjørne bliver den dybeste del af udgravningen. Ret hurtigt stødte vi på en stor egestamme der ligger med længderetningen nord-syd, altså samme vej som profilgrøften. Ved prøvegravningen fandt vi også mange egestammer, så det er ikke nogen overraskelse at vi har fundet endnu en. Men dengang var det svært at afgøre om stammerne lå i tørvelaget, altså i moselagene opstået efter at havet har trukket sig tilbage, eller om de lå i de marine aflejringer. Den stamme vi har fundet nu, ligger helt tydeligt indlejret i de marineaflejringer. På nedenstående foto, der er taget i dag, kan man se stammen i fuld længde, liggende i de marineaflejringer.

Egestamme

Allerede tirsdag blev der dog også gjort fund som måske er ofringer. I tørven blev der nemlig fundet to koncentrationer af knogler i noget der kunne ligne forhistoriske tørvegrave. Disse tørvegrave var dog meget vanskelige at udskille i tørven, bl.a. fordi der ovenpå tørven på dette sted jo har været næsten 3 m opfyldsjord der har trykket tørven sammen. Vi ved endnu ikke hvilke slags dyr knoglerne stammer fra men der er mindst to indnivider repræsenteret da der er tre skulderblade. For os almindelige arkæologer ligner knoglerne noget fra et lam eller rådyr. Vi vil dog hurtigt få et sikkert svar på hvilke slags dyr knoglerne stammer fra, når vi får museets knogleekspert Jacob Kvaiborg til at bestemme dem.  På nedestående foto kan man se den ene af knoglekoncentrationerne i tørven.

Knoglekoncentration